En kernekompetence for flere af vores konsulenter er at designe og facilitere effektive og resultatskabende processer i teams, ledergrupper, medarbejdergrupper og ikke mindst i individuelle forløb. Når det er relevant, anvender vi konkrete modeller og procesværktøjer som hovedsageligt er baseret på Garudas test- og profilværktøjer. Desuden benytter vi os af KUR-profiler, som er vores eget udviklede værktøj til at beskrive den enkelte, men også hele gruppers kompetencer. Alt sammen for at sikre fælles sprog og referencerammer i arbejdet.
Facilitering handler om at optimere dialogen og processerne i en gruppe, et team, en organisation eller i individuelle sammenhænge og på den måde gøre det lettere at nå de aftalte mål. Det lyder enkelt, men er faktisk en højtudviklet kompetence, der kræver mange forskellige evner og færdigheder.
De grundlæggende færdigheder hos vores facilitatorer handler om at kunne forventnings-afstemme i forhold til opgaven og dens udførsel, samt at formulere selve opgaven og den praktiske igangsætning. De mere betydningsfulde procesfærdigheder er dog at kunne iagttage en gruppe og dens medlemmer ud fra et gruppedynamisk perspektiv. Vi har en veludviklet evne til at kunne stille gode spørgsmål, lytte aktivt og til at kunne gengive hvad andre har sagt på en måde så de oplever, at de er blevet hørt, til at kunne holde samtalerne flydende, sikre en balanceret deltagelse og involvering i gruppen således at de mere tilbageholdende også kommer til orde. På den måde er vi med til at fastholde motivationen på trods af potentielle indre spændinger i gruppen.
En dygtig facilitator handler ud fra en dyb respekt for andre mennesker og er særdeles sensitiv og iagttagende og kan således skabe gode rammer for en gruppes refleksion og læring, kan arbejde positivt med de dynamikker der opstår undervejs, bruge øvelser og aktiviteter der understøtter læring og udvikling hos den enkelte deltager og i gruppen, formidle teorier, metoder og modeller der giver deltagerne overblik og nye indsigter. Endelig opsamler, sammenfatter og dokumenterer vi gruppens refleksioner, tanker, erfaringer og læring undervejs og bagefter.
Inden vi går ind i en konkret opgave, holder vi altid møde med de involverede parter for at kende den konkrete organisatoriske baggrund, kultur og afstemme indhold og mål. Vi sørger endvidere for at tage vare på alle de praktiske ting omkring processen, så vores kunder kan føle sig rolige og sikre på, at de får den optimale proces.
Faciliteringsproces
![]()


afrikaans
albanian
arabic
belarusian
bulgarian
catalan
chinese
chinese simplified
chinese traditional
croatian
czech
danish
dutch
english
estonian
finnish
french
galician
german
greek
hebrew
hindi
hungarian
icelandic
indonesian
irish
italian
japanese
korean
latvian
lithuanian
macedonian
malay
maltese
norwegian
persian
polish
portuguese
romanian
russian
serbian
slovak
slovenian
spanish
swahili
swedish
tagalog
thai
turkish
ukrainian
vietnamese
welsh
yiddish