”Det du ikke på forhånd har forestillet dig i din mentale verden, det vil du – alt andet lige – have svært ved at føre ud i den virkelige verden” ”Og derfor omvendt, jo mere du i tankerne, fantasien, på din indre billedskærm, har forestillet dig, at du udøver en bestemt adfærd, jo større er mulighederne for, at du kan praktisere adfærden i virkelighedens verden”
Lederens Mentale Scorekort er et træningsværktøj til lederen, der ønsker at udnytte sit potentiale bedre. Lederens Mentale Scorekort består af to dele. I den ene del kan lederen kortlægge sin adfærd gennem en 360 graders analyse med spejlprofiler. I den anden del kan lederen lave sit mentale scorekort - en handlingsplan for hvordan han/hun kan modificere sin adfærd.
Et koncept, et værktøj og en metode der giver dig udgangspunktet
Gode ledere er en mangelvare. Derfor efterspørges lederudvikling og individuel rådgivning og coaching mere end nogensinde. Ledere er forskellige, derfor skal de også coaches og rådgives forskelligt. Lederens Mentale Scorekort er udviklet som en konsekvens heraf, og med Lederens Mentale Scorekort får du et koncept, et værktøj og en metode, der giver dig udgangspunktet, peger på målet og det, der skal til for at nå det. “True insanity is… Using the same behavior and expecting different results”
Om du I din ledelse fokuserer mest på at planlægge og organisere, opnå hurtige og bedre resultater, motivere og skabe sammenhold, eller på at finde nye kreative løsninger, kan gøre forskellen på succes og fiasko. At have fokus på alle områderne, er nødvendigt for god ledelse, men vi kan ikke være lige gode til det hele.
Den måde du leder på, det du fokuserer på, det du er god til, er en konsekvens af din personlighed. Den kan du ikke løbe fra eller lave om på. Du kan allerhøjst modificere din adfærd, så den bliver optimal i forhold til situationen. Og det er netop hvad Lederens Mentale Scorekort handler om. Med kendskab til din personlighed og dermed din lederstil, og med det Mentale Scorekort i hånden, kan du blive bedre til at fokusere på det der er væsentligt i situationen og dermed løfte dit lederskab til et højere niveau, hvor du udnytter dine egne, dine medarbejderes og din organisations ressourcer optimalt – til glæde for alle. Dette kalder vi, dit ”Ledelsesmæssige Sweet Spot”. ”Før du prøver at ændre andres adfærd, så den passer til din, Så prøv at ændre din egen adfærd, så den passer til deres”
Eksempler på arketyper:
Udviklingslederen: Er åben for nye muligheder, fastlægger værdier og udvikler koncepter og strategier for organisationens fremtid.
Integratorlederen: Møder andre der hvor de er, og hjælper andre til at få det optimale ud af deres potentiale og løse deres opgaver godt.
Resultatlederen: Formulerer mål, motivere og går foran i en konstant bestræbelse på at blive bedre og gøre tingene bedre.
Grunderlederen: Styrer og kontrollerer, og formulerer klare rammer og meningsfyldte regler for de daglige aktiviteter. ”At vide hvad der er rigtigt, er én ting -at gøre det rigtige, er en helt anden ting”
Medarbejderen er en del af den situation, som lederen må være i stand til at vurdere og møde, En anden og nok så væsentlig del er selve opgaven, der skal løses, sammenhængen den indgår i og målet med at løse den. Visse opgaver lægger naturligt op til en mere struktureret, sikkerhedsorienteret og kalkulerende tilgang, mens andre bedst løses med en mere kreativ, søgende og learning by doing tilgang. I nogle tilfælde kan målet med opgaven kun nås, hvis der skabes sammenhold og samarbejde og klarhed over værdier og holdninger, og i andre er det et spørgsmål om at tilsidesætte alt andet og bare komme derudaf, skabe resultater – hurtigere, større, bedre. Således skal lederen kunne vurdere medarbejderes udgangspunkt og behov samt opgavens karakter og formål, og dernæst kunne tilpasse sin egen adfærd og måde at angribe og bearbejde problemer på, så den er optimal i forhold til situationen, de opgaver, der skal løses, og de mennesker man skal løse dem sammen med.
For at kunne gøre det, må lederen lære at:
- Kende sig selv. Det vil sige, være bevist om sin normale personligheds – og temperamentsbestemte stil og dermed sit umiddelbare reaktionsmønster.
- Forstå sin indvirkning på andre. Det vil sige, være bevidst om hvordan man bliver opfattet af andre.
- Leve sig ind i medarbejderens personligheds – og temperamentsbestemte stil.
- Vurdere opgaven, målet med opgaven og den sammenhæng den indgår i.
- Og, endelig, være i stand til at foretage en realistisk vurdering af egne og andre kompetencer i relation til de opgaver, der skal løses, og de mål man stiler efter at nå.
Alt dette bliver klarlagt via Lederens Mentale Scorekort, et scorekort – handleplan – bliver udarbejdet. Handleplanen bliver konkretiseret, iværksat og gennemført i samarbejde med en facilitator fra +Resurse ApS. www.plus-resurse.dk


afrikaans
albanian
arabic
belarusian
bulgarian
catalan
chinese
chinese simplified
chinese traditional
croatian
czech
danish
dutch
english
estonian
finnish
french
galician
german
greek
hebrew
hindi
hungarian
icelandic
indonesian
irish
italian
japanese
korean
latvian
lithuanian
macedonian
malay
maltese
norwegian
persian
polish
portuguese
romanian
russian
serbian
slovak
slovenian
spanish
swahili
swedish
tagalog
thai
turkish
ukrainian
vietnamese
welsh
yiddish